Veja Mate

Copenhagen Infrastructure Partners investerer i det tyske offshore vindmølleprojekt ”Veja Mate”.

På vegne af fonden, Copenhagen Infrastructure II, investerer Copenhagen Infrastructure Partners EUR 250 millioner i det 402 MW tyske offshore vindprojekt Veja Mate.

Veja Mate-projektet er placeret i den tyske del af Nordsøen, ca. 95 km. fra kysten. Med 67 Siemens-turbiner, hver på 6.0 MW, vil Veja Mate få en total kapacitet på 402 MW, og er et af de større projekter, der i øjeblikket er under opførsel i Nordsøen. Den endelige investeringsbeslutning er taget og den offshore vindmøllepark er planlagt til at være fuldt operationel i 2017.

Projektets fulde anlægsbudget er EUR 1,9 milliarder og vil blive finansieret gennem en kombination af egenkapital, mezzaninlån og lån fra banker og eksportkreditagenturer.

Gennem fonden, Copenhagen Infrastructure II, yder Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) et mezzaninlån på EUR 250 millioner, mens egenkapitalen bliver ydet af Siemens Project Ventures GmbH og Highland Group Holdings Ltd.

Veja Mate er et fuldt udviklet og kontraheret offshore vindmølleprojekt, med en nettilslutning til BorWin2-platformen, som fra 2017 forventes at give stabile afkast i mange år. Vi er meget tilfredse med investeringen, som er underlagt de stærke tyske regulatoriske rammer. Vi ser frem til at bidrage med vores kompetencer og erfaringer inden for offshore vind, i samarbejde med vores partnere”, siger Christina G. Sørensen, Senior Partner i Copenhagen Infrastructure Partners.

For yderligere information, kontakt venligst:

Christine Ramskov Löwke, Office Manager, Copenhagen Infrastructure Partners, per telefon: +45 70 70 51 51 eller per e-mail: chl@cip.dk.

Om CIP

Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er et managementselskab etableret i 2012. Selskabet ejes og ledes af fem partnere: Jakob Baruël Poulsen, Rune Bro Róin, Torsten Lodberg Smed, Christian Skakkebæk og Christina Grumstrup Sørensen. Partnerne har alle en betydelig ekspertise i infrastrukturinvesteringer, samt køb & salg af virksomheder. Copenhagen Infrastructure Partners blev etableret i forbindelse med etableringen af fonden Copenhagen Infrastructure I K/S. Herudover forvalter CIP fonden CI Artemis K/S og den nyetablerede fond Copenhagen Infrastructure II K/S. Copenhagen Infrastructure I K/S og CI Artemis K/S har begge PensionDanmark som eneste investor, mens Copenhagen Infrastructure II K/S foreløbigt har både danske og internationale investorer. Copenhagen Infrastructure II K/S er åben for tilsagn indtil Q2 2015.

Om Siemens Financial Services

Siemens Financial Services (SFS) udbyder finansielle business-to-business-løsninger. SFS faciliterer investeringer, bistår med kommerciel finansiering, projekt- og struktureret finansiering med specifik ekspertise inden for elforsyning, automatisering og digitalisering. Med mere end 3000 medarbejdere i hele verden, supporterer SFS Siemens’ såvel som andre virksomheders kapitalbehov og fungerer som en ekspert manager inden for finansielle risici i Siemens. For yderligere information se: www.siemens.com/finance.

Om Highland Group Holdings Ltd.

Highland Group Holdings Ltd. er et investeringsselskab ejet af Lord Laidlaw af Rothiemay. Highland investerer i likvide og illikvide aktiver og er drevet af Laidlaw Capital Management med Steffen Dietel som investeringsdirektør.