CIP etablerer ny fond

Copenhagen Infrastructure Partners etablerer ny fond med første tilsagn på ca. DKK 8 mia./EUR 1,05 mia.

Med otte institutionelle investorer etablerer Copenhagen Infrastructure Partners nu en ny investeringsfond. Investorerne har givet et samlet tilsagn på ca. DKK 8 mia./EUR 1,05 mia. Fonden vil have fokus på investeringer i energiinfrastruktur i Nord- og Vesteuropa, samt i Nordamerika.

Otte institutionelle investorer har netop givet tilsagn på samlet ca. DKK 8 mia./EUR 1,05 mia. til en ny fond, Copenhagen Infrastructure II K/S. Investorerne er DIP, JØP, Lægernes Pensionskasse, PBU, Nordea, Nykredit, PFA og PensionDanmark. Den nye infrastrukturfond forvaltes af Copenhagen Infrastructure Partners og vil have fokus på investeringer i energiinfrastruktur som biomassefyrede kraftværker, el-transmissionsnet samt onshore og offshore vindkraft.

”Afkastet på denne type aktiver er ofte reguleret eller baseret på lange kontrakter, hvilket gør afkastet mere stabilt og relativt uafhængig af den generelle markedsudvikling. Det er netop i dette område, vi har specialiseret os, og vi er glade for, at vi har kunnet samle så bred en kreds af institutionelle investorer,” siger Christian Skakkebæk, partner i Copenhagen Infrastructure Partners.

Fonden er åben for yderligere tilsagn frem til primo 2015. Copenhagen Infrastructure Partners forventer et samlet tilsagn til fonden på DKK 10-12 mia./EUR 1,3-1,6 mia.

Der er tale om en 20-årig ”buy-and-hold” fond. Det vil sige, at fonden som udgangspunkt forventes at beholde investeringerne igennem hele fondens levetid. Copenhagen Infrastructure Partners forventer, at fonden vil være investeret i løbet af tre år.

About Copenhagen Infrastructure Partners

Copenhagen Infrastructure Partners P/S (CIP) is a fund management company focused on energy infrastructure including offshore wind, onshore wind, solar PV, biomass and energy-from-waste, transmission and distribution, and other energy assets like reserve capacity and storage. CIP has approximately 110 employees and offices in Copenhagen, Taipei, New York, Tokyo, Utrecht, and London.

CIP manages six funds and has more than EUR 8 bn under management. CI I, CI A I and CI A II have PensionDanmark as founding- and sole investor. CI II has 19 Danish and international institutional investors and CI III has 42 institutional investors from the Nordics, Continental Europe, the UK, Israel, Asia, Australia, and multi-lateral organizations e.g. EIB. CI NMF I has 15 investors from the Nordics and Continental Europe.

CIP was founded in 2012 by senior executives from the energy industry in cooperation with Pension Denmark.